Du er her:
Mottaker: SIGURD IBSEN
Datering:8. september 1884
Sted: GOSSENSASS
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om brevet
xml, pdf, epub, kindle
Om verket
Les mer om brevene
Kære Sigurd!
Tak for dit brev fra Røros, som jeg modtog iforgårs. Denne gang skriver jeg kun få linjer, da jeg vil have dem afsted med formiddagstoget.
Her står alt vel, som det plejer. Manuskriptet er i trykkeriet. «Nordische Heerfahrt» skal opføres på hofteatret i Oldenburg i næste måned; Otto Devrient har henvendt sig til mig derom.
Frøken R. og S. er her endnu; de tror at alle mennesker lægger an på at fornærme dem; der er en hel del historier med de to; men det vilde blive for vidtløftigt at skrive om; så meget er visst at frøken S. er den andens onde ånd og derhos undertiden ikke ved sin fulde forstand. Grønvold har
 
 
Faksimile
efterhånden entpuppet sig som en sygelig frådser; ikke blot det at han fortærer overmåde store kvantiteter; men alt må være af det fineste og dyreste slags, og det både til middag og til aften; han bruger daglig dobbelt så mange penge som jeg. R. er rent forskrækket over ham. –
Om vi kan komme tilbage til Rom i vinter, står for mig som tvilsomt; did er koleraen visstnok ikke nået endnu; men den synes at udbrede sig både i Neapel og i det nordlige. Vi får se, hvad høstmånederne bringer.
Dette brev træffer eder forhåbentlig i Kristiania. Lad mig så snart høre fra eder. Du må hilse din m. mange gange fra mig; og sig hende at hun må gøre sig rigtig tilgode; det samme gælder dig selv. Det skulde glæde mig meget om jeg kunde se at I har havt godt af opholdet der oppe. – Hermed må jeg denne gang slutte. Skriv snart til
din hengivne p.
Henrik Ibsen.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her